Den nationale kamp

Maleren Vilhelm Rosenstand deltog i krigen i 1864 som frivillig og malede den i nationalromantisk stil.

Efter krigen 1864 mistede Danmark hele Sønderjylland mellem Kongeåen og Ejderen. Sønderjylland blev i 1867 en del af Prøjsen, som selv fra 1871 blev en del af det nye Tyskland. Umiddelbart efter 1864 kunne de dansksindede sønderjyder optere for Danmark, dvs. de kunne vælge dansk statsborgerskab. Gjorde man ikke det, blev man automatisk prøjsisk statsborger. 

Efter krigen mellem Prøjsen og Østrig i 1866 drømte de dansksindede om at kunne få en folkeafstemning, som kunne sikre den nordlige del af Sønderjylland en Genforening med Danmark.

Da §5 fra Prag-freden i 1866 senere blev ophævet, forsøgte det nye Tyskland tværtimod at germanisere den dansksindede befolkning. Det fik de danske til at organisere sig for at fastholde deres danske identitet. Det er derfor man taler om den nationale kamp – kampen for at fastholde den danske identitet overfor den tyske germanisering, som blev særlig voldsom under den berygtede von Köller omkring århundredskiftet.

Foredraget vil gøre rede for den danske mobilisering i den nationale kamp og for hvorfor det lykkedes at fastholde den danske identitet. Der vil endvidere blive gjort rede for de dansksindede krigsdeltagere som tyske soldater under 1.verdenskrig og deres betydning for, at der kom en folkeafstemning, som sikrede Genforeningen i 1920.

Tilføj kommentar

Gør det selv

Plain text

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
Image CAPTCHA
Enter the characters shown in the image.